Plantagen

Vi har siden 1990 fortsat driften af en gammel frugtplantage i Harndrup Skov efter principperne for dansk integreret produktion (dansk IP).

I 2005 etablerede vi en økologikontrolleret særskilt frugtplantage på en del af ejendommen. Efter 3 års omlægning var frugten herfra fuldt omlagt til økologi.

Her har vi sorter af æbler bl.a. Collina, Filippa, Rød Aroma, Ingrid Marie, Ahrista, Santana og Rubinola samt pærer bl.a. Colloré, Herrepære og Grev Moltke.

I 2008 omlagde vi resten af ejendommens arealer til økologisk drift.

På disse marker har vi bl.a. æblesorterne Discovery, Rød Ananas, Cox Orange, Elstar og Rubens samt mange sorter af pære bl.a. Clara Friis og Concorde.

Således er al frugt nu fuldt økologisk. Driften er statskontrolleret, og plantagen er autoriseret under nummer 998221.